October 26, 2023

Henvendelse af 26. oktober 2023

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/URU/bilag/28/index.htm 


Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Præstestyret i Iran beskriver Israel som en ”kræfttumor”, der vil blive ”revet op med roden og tilintetgjort”. Israel er ifølge præstestyret et land der skal ”fjernes fra landkortet”. [2] [3] Som det eneste styre i verden ønsker præstestyret at bekæmpe Israel til landets totale destruktion. [4]
I modsætning til Det Palæstinensiske Selvstyre, accepterer de islamistiske terrororganisationer Hizbollah, Hamas og Palæstinensisk Islamisk Jihad, ikke Israels eksistens, og de bekender sig ligesom præstestyret i Iran til udslettelsen af Israel. Disse grupper modtager økonomisk og militær bistand fra præstestyret. [5]
Præstestyret og dets allierede terrororganisationer udelukker således enhver fredelig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt.
Præstestyrets erklærede mål om udslettelse af Israel og styrets støtte til islamistiske terrororganisationer, der har samme erklæret mål, går således hånd i hånd med Israels undertrykkelse af palæstinenserne [6] gennem blandt andet ulovlige bosættelser [7] [8] [9], krigsforbrydelser [10] [11] [12] og udøvelse af apartheid [13] [14] [15], i effektivt at forhindre den fred og stabilitet, der er til gavn for befolkningerne i Israel og Palæstina.
Præstestyret i Iran er således en afgørende forhindring for det internationale samfunds bestræbelser på, at opnå en bæredygtig fredsløsning på konflikten gennem en tostatsløsning.

Siden den folkelige opstand mod præstestyret i 2022, har diktaturet ifølge Human Rights Watch intensiveret undertrykkelsen af befolkningen i Iran. [16]
Amnesty International beretter at de iranske myndigheder i løbet af det seneste år ”har begået en lang række forbrydelser under international lov for at udrydde enhver udfordring af deres jerngreb om magten. Disse omfatter hundredvis af ulovlige drab; vilkårlig henrettelse af syv demonstranter; titusindvis af vilkårlige arrestationer; udbredt tortur, herunder voldtægt af fanger; udbredt chikane af ofres familier, der kræver sandhed og retfærdighed; og repressalier mod kvinder og piger, der trodser diskriminerende obligatoriske tilsløringslove”. [17]

Præstestyret har blandt andet indført nye love for tilsløring af kvinder, som FN’s eksperter beskriver som ”afskyelige” og ”kønsbaseret apartheid”. Lovene betyder blandt andet, at kvinder der ikke overholder reglerne for tilsløring kan idømmes rejseforbud, nægtes uddannelse, sundhedsydelser og andre offentlige ydelser. [18] Ifølge Amnesty International udgør lovene en ”alvorlig krænkelse af kvindernes sociale, økonomiske, kulturelle, borgerlige og politiske rettigheder og en begrænsning af deres bevægelsesfrihed”. [19] [20]

Myndighedernes intensiverede håndhævelse af tilsløringslove har blandt andet resulteret at en pige på 16 år ved navn Armita Geravand er endt i koma, angiveligt efter at have været overfaldet af moralpolitiet i Teherans metro. Pårørende til pigen samt klassekammerater bliver truet til tavshed og til at fortælle myndighedernes udlægning af episoden. Senest er pigen blevet erklæret hjernedød, og ikke til at rede. De iranske myndigheder forsøger at overtale hendes forældre til at begrave hende i al stilhed, for at forhindre yderligere folkelige protester mod styret. [21] [22] [23] [24]

Myndighedernes brug af tortur er et udbredt fænomen i Iran, som ligeledes går ud over helt unge og som til stadighed også koster mennesker livet. [25] [26] [27] [28]

Pårørende til dræbte fra opstanden i 2022 bliver chikaneret, arresteret, fængslet og mishandlet af myndighederne, som vil true dem til tavshed, mens de dræbtes gravstene bliver udsat for hærværk og der indføres forbud mod at opholde sig ved deres gravsteder. [29] [30]

På universiteterne i Iran har den intensiverede undertrykkelse blandt andet resulteret i en stigende tilstedeværelse af sikkerhedsstyrker, en mere stringent kønsbaseret adskillelse af de studerende, samt et stigende antal bortvisninger af studerende og opsigelser af undervisere. Foreløbigt er 32.000 undervisere blevet afskediget fra deres arbejde på universiteter. [31] [32] [33]

Den stigende undertrykkelse er også kommet til udtryk i iranske journalisters arbejdsforhold, idet mindst 100 journalister er blevet arresteret og fængslet inden for det sidste år. På den årlige liste over pressefrihed i verdens lande af Journalister uden Grænser, står Iran i 2022 som nummer 178 ud af 180 lande. [34] [35]
De to journalister der dækkede sagen om Mahsa Amini, der angiveligt blev dræbt i moralpolitiets varetægt i 2022, hvilket antændte massive protester i hele Iran, ved navn Elahe Mohammadi og Niloofar Hamedi, er blevet idømt henholdsvis 12 års og 13 års fængsel for deres arbejde. [36]

Den stigende undertrykkelse er ligeledes gået ud over advokater i Iran, der på grund af deres arbejde i stigende grad bliver truet, arresteret, fængslet og mishandlet af myndighederne. [37] [38] [39] Samtidig har præstestyret vedtaget en ny lov, der blandt andet betyder at økonomiministeriet i Iran kan udstede, forny eller annullere advokaters arbejdstilladelse. De iranske advokater har protesteret mod denne lov, som de mener undergraver deres uafhængighed og strider imod internationale standarder. [40] [41]

En opgørelse viser at Iran er langt det farligste sted i verden for demonstranter. Ifølge den årlige opgørelse blev der i perioden dræbt 537 demonstranter i Iran, herunder 48 kvinder og 68 personer under 18 år. Til sammenligning blev der udover Iran på verdensplan i perioden sammenlagt dræbt 280 demonstranter i 10 lande. [42]

I forhold til menneskerettighedssituationen i Iran afspejler myndighedernes vurdering en fuldkommen fornægtelse af sandheden. Således beskriver Irans præsident for eksempel landet som en ”mester inden for menneskerettigheder”, mens andre højtstående personer udtaler at ingen blev dræbt under opstanden i 2022. [43] [44]

I en ny rapport fra verdensbanken beskrives Iran som et af verdens værst regerede lande. [45]
Ifølge styrets egne kilder dækker en lønindkomst 60 % af udgifterne i en iransk husholdning. Fattigdomsgrænsen for indbyggere i Teheran er 3 gange højere end mindstelønnen. Ifølge disse kilder lever 1/3 af befolkningen i ekstrem fattigdom, hvilket næsten er en fordobling fra 2020 til 2021. Det vurderes dog at det reelle tal kan være langt højere. Ifølge tal fra Irans indenrigsministerium lever 60 % af befolkningen i relativ fattigdom. Inflationen er ifølge officielle tal på lige under 50 %, hvilket er det højeste i mere end 30 år. [46]

Ovenstående er beskrivelse af en meget lille del af de umenneskelige uhyrligheder, som præstestyret dagligt udsætter den iranske befolkning for. Under præstestyret har den iranske befolkning fra starten skulle leve med grove, omfattende og systematiske brud på deres helt grundlæggende menneskerettigheder. [47]
I Iran [48] og andre steder som Israel og Palæstina, Afghanistan [49], Irak [50], Syrien [51], Libanon [52] og Yemen [53], efterlader præstestyrets indflydelse et spor af elendighed, opretholdt med undertrykkelse, terror og massemord. Det er Irans Revolutionsgarde, der er ansvarlig for at udøve præstestyrets indflydelse disse steder. En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste [54], er et tiltag der vil kunne begrænse organisationens muligheder for, at fortsætte dens terrorvirksomhed i Iran og resten af verden.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.