August 18, 2025

Henvendelse af 18. august 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet


Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Folketinget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Europa-Parlamentet har i ni resolutioner, vedtaget i 2023, 2024 og 2025, gentaget sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2]

I forbindelse med behandling af beslutningsforslag B 175 i Folketinget blev det bekræftet, at alle danske partier i Folketinget er enige om, at den danske regering i EU skal arbejde for, at Irans Revolutionsgarde føjes til EU’s terrorliste, og at der foreligger retlig forudsætning for dette.
Dertil ønsker et flertal i Udenrigsudvalget, at regeringen forstærker sit arbejde for, at dette bliver vedtaget i EU. [3]

En gruppe af danskere der i en årrække har været direkte mål for præstestyrets terrorvirksomhed, er de danske soldater, som har gjort tjeneste i Irak og Afghanistan. Irans Revolutionsgarde har støttet forskellige militser i Irak og Taliban i Afghanistan med blandt andet militær træning og materiel, der har muliggjort angreb på soldater fra NATO-lande, herunder danske soldater. Irans Revolutionsgarde har for eksempel leveret det der kaldes ’explosively formed penetrators’ (EFP) og andre ’improvised explosive devices’ (IED), der har såret og dræbt soldater fra NATO-lande.
I 2019 vurderede USA’s forsvarsministerium, at iranskstøttede militsers terrorangreb i Irak, havde kostet mindst 603 amerikanske soldater livet. [4] [5] [6]

I juli 2025 fordømte Danmark sammen med tretten allierede lande, Iran for at planlægge at dræbe, kidnappe og intimidere personer i Europa og Nordamerika, hvilket de betegner som en krænkelse af landenes suverænitet. Disse lande omfattede USA, Storbritannien, Albanien, Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien og Sverige.
Af en fælles udtalelse fremgår det, at de iranske efterretningstjenester i stigende grad samarbejder med internationale kriminelle organisationer for at ramme journalister, systemkritikere, jødiske borgere og nuværende og tidligere embedsmænd.
Landenes regeringer opfordrede de iranske myndigheder til øjeblikkeligt at stoppe aktiviteterne, og lovede at arbejde sammen for at forhindre yderligere trusler. [7]

I juli 2025 rapporterede den tyske avis Bild, at en dansk statsborger af afghansk oprindelse, der blev anholdt i Danmark for at spionere på vegne af Irans Revolutionsgarde, i hemmelighed var rejst til Iran efter at have indsamlet efterretninger på jødiske steder i Berlin.
Han skulle angiveligt have leveret overvågningsbilleder, videoer og detaljerede oplysninger om potentielle mål i Berlin til en officer i Teheran. Han forlod derefter Iran ved hjælp af forfalskede dokumenter, og undgik dermed indrejse- eller udrejsestempler i sit danske pas.
De overleverede efterretninger omfattede ifølge Bild også information om bagindgange, sikkerhedspatruljer og forslag til steder for placering af brandstiftende anordninger eller sprængstoffer. De tyske myndigheder mener nu, at han planlagde eller faciliterede angreb på jødiske institutioner i Tyskland. [8]

Ifølge udtalelser af Mohsen Mahdian, chefredaktør for den statsejede avis Hamshahri, offentliggjort på den øverste leder Ali Khameneis officielle hjemmeside i august 2025, var Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober resultatet af årelang planlægning fra Irans side.
I forlængelse af en konference i FN i juli 2025, til fordel for en fredelig tostatsløsning i relation til Israel og Palæstina, betegnede Irans Revolutionsgarde en tostatsløsning som værende ’satanisk’. Endvidere blev der givet udtryk for, at vejen frem ikke ligger i politisk kompromis, men i fortsat modstand. Med henvisning til et Hamas-slogan lød det også i erklæringen: 
Vi anerkender ikke Israel - aldrig, aldrig, aldrig. [9]

I Iran døjer befolkningen i stigende grad med hyppige strøm og vandafbrydelser, der lammer hele samfundet. [10] [11] [12]
En situation der i særdeleshed skyldes dårlig og inkompetent ledelse, og styrets prioritering af profit og egen magtbase fremfor forsyning til befolkningen. [13] [14] [15]
Grundet mangel på strøm har Iran øget den giftige afbrænding af ’mazut’, som er tung brændselsolie af lav kvalitet, til elproduktion. Dette forventes at forurene luftkvaliteten yderligere, men kan muligvis ikke gøre meget for at afhjælpe strømafbrydelserne.
Luftforurening forårsagede anslået 6.000 dødsfald i Teheran sidste år, mens byen kun har registreret seks dage med ren luft siden starten af det nuværende iranske år i marts, ifølge kilder der arbejder med Teherans luftkvalitetskontrol. [16]
Dertil plages Iran af udbredt fattigdom og fejlernæring, hvor blandt andet skyhøj inflation udhuler den almindelige befolknings købekraft til det yderste. [17] [18]

Som det fremgik af henvendelse af 9. juli 2025, er EU ifølge en ekspertvurdering fra juli 2024, politisk og retligt forpligtet til at føje Irans Revolutionsgarde til unionens terrorliste.
Det konkluderes endvidere at en kategorisering af Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation vil have øjeblikkelige, håndgribelige og gavnlige virkninger for borgernes sikkerhed i EU, der ville gå ud over de nuværende sanktionsregimer. [19] [20]

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


July 09, 2025

Henvendelse af 9. juli 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget



Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Den 19. juni 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra otte tidligere resolutioner, vedtaget i 2023, 2024 og 2025, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2]

Af seneste resolution fremgår det blandt andet, at Europa-Parlamentet:
”5. gentager sin opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og til at udvide EU's sanktioner til at omfatte alle dem, der er ansvarlige for gidseltagningen af EU-borgere, massehenrettelser af medlemmer af oppositionen og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser;”
”7. understreger, at forbindelser mellem EU og Iran skal bygge på håndgribelige fremskridt i retning af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og løsladelsen af alle politiske fanger;”

Ifølge Amnesty International stod Iran i 2023 for 74 % af alle registrerede henrettelser i verden. Det skete med 853 henrettelser, der udgør en stigning på 48 % fra året før. [3]
I 2024 stod Iran for 64% af alle kendte henrettelser i verden, med mindst 972 henrettede personer ifølge Amnesty International, i hvad organisationen kalder regeringens igangværende kampagne for masseundertrykkelse af dissens. [4]

I juli 2025 vedtog Udenrigsudvalget i det belgiske parlament en resolution, der opfordrer EU til at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU's terrorliste.
Den nuværende belgiske regering, ledet af Bart De Wever, har bekræftet samme holdning i sin koalitionsaftale, hvori det fremgår at, regeringen går ind for optagelse af Irans Revolutionsgarde på EU's liste over terrororganisationer. [5]

I forbindelse med behandling af beslutningsforslag B 175 i Folketinget blev det klart, at et så godt som enstemmigt Folketing ønsker, at Irans Revolutionsgarde kategoriseres som en terrororganisation i EU. Samtlige partier der udtalte sig i Folketinget er enige om, at den danske regering i EU skal arbejde for, at Irans Revolutionsgarde føjes til EU’s terrorliste, og at der foreligger retligt grundlag for dette.
Dertil ønsker et flertal i Udenrigsudvalget, at regeringen forstærker bestræbelserne på at dette bliver vedtaget i EU. [6]

I Danmark er retfærdighed således sket fyldest for alle de mennesker, der i de seneste 45 år har været ofre for præstestyrets terrorvirksomhed i og udenfor Iran.

Ifølge en ekspertvurdering, af The Hague Initiative for International Cooperation fra juli 2024, er EU politisk og retligt forpligtet til at føje Irans Revolutionsgarde til unionens terrorliste.
Det konkluderes endvidere at en kategorisering af Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation vil have øjeblikkelige, håndgribelige og gavnlige virkninger for borgernes sikkerhed i EU, der ville gå ud over de nuværende sanktionsregimer.

“CONCLUSIONS CONCERNING THE IRGC

34. In light of the foregoing, we conclude that the conditions for inclusion of the IRGC on the EU terror list are satisfied. The Council is both politically and legally obliged to place the IRGC on the EU terror list.

35. For the reasons set out above, in light of the abundance of evidence that it is involved in terrorist acts, there is in our view a legal obligation on the Council to place the IRGC on the list.

36. A decision not to place the IRGC on the list would in fact be a political decision that not only infringes the legal obligation of the EU Member States to take all necessary action to prevent and suppress terror acts, it would conflict with the political obligation to respect the democratic will of the people of the European Union as expressed by the recent resolution of the EU Parliament calling on the Council to place the IRGC on the EU terror list.

37. Contrary to what some argue, the designation of the IRGC as a terrorist organization would have immediate, tangible and beneficial effects for the security of citizens in the EU common area, exceeding the current sanctions regimes. The designation of the IRGC itself would mean a new, strong warning or in practice a higher level of alertness about the ongoing terrorist risk posed by this organization, prompting various mechanisms to enhance exchange of information and judicial cooperation among EU members.

38. Here, Eurojust plays a crucial role as a hub for exchanging information and coordinating investigations and prosecutions. When a terrorist organization is designated, Eurojust ensures that the relevant information about the organization, its connections and activities is promptly shared among national authorities, potentially through the formation of Joint Investigation Teams (JITs) with prosecutors and investigators from different EU countries, aiming to dismantle the designated organization’s networks across the common area as early as possible.

39. Likewise, for Europol, which functions as a kind of centralized EU law enforcement agency, the IRGC’s designation would enhance its operational capabilities to exchange classified and intelligence-based information among member states in a concerted effort to foil new terrorist attacks and plots by the designated entity on EU soil. Of course, the designation would also facilitate the freezing of funds and restrictions of transfers for the designated entity. Latest developments in the Middle East, including the IRGC’s financial and material support provided to Hamas in the years leading to the October 7th attack on Israel, reveal that the ongoing terrorist threat posed by the IRGC has become a pressing EU-wide security concern.

40. EU listing also triggers obligations on Member States under international law to take legislative and executive measures to prevent the IRGC from carrying out terrorist acts.

41. Finally, our report addresses the question how a proposal to list the IRGC should be initiated. Common Position 931 and the COMET WP provide that either the High Representative for Foreign Affairs and Security Policy or Member States are entitled to initiate a proposal for placing a person, group or entity on the list. However, the High Representative, who, on the delegated authority of Member States, is vested to run these matters, is in a better position to initiate the proposal, particularly when the IRGC designation may be based on decisions by competent authorities from third countries and coordination with them will be required. In fact, in our view, the High Representative has a duty to initiate the proposal for placing the IRGC on the list, reflecting the fact that the Common Position 931 was adopted to ensure that the Member States fulfil their obligations under UNSC Resolution 1373/2001 and customary international law on counterterrorism.” [7]

På baggrund af ovenstående må det således forventes, at den danske regering som led i Danmarks formandskab for EU, vil arbejde for inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

April 13, 2025

Henvendelse af 13. april 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget



Det iranske præstestyres terrorvirksomhed
 
Kære medlem af Udenrigsudvalget,
 
Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]
 
Den 3. april 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra syv tidligere resolutioner, vedtaget i 2023, 2024 og 2025, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2]
 
Af seneste resolution fremgår blandt andet følgende:
 
”A.  der henviser til, at Iran har det højeste antal dødsdomme pr. indbygger i verden; der henviser til, at de iranske myndigheder siden oprøret fra bevægelsen "Kvinde, Liv, Frihed" i 2022 har indledt en bølge af henrettelser, blandt andet mod systemkritikere, kvinder, journalister og mindretal;
 
B.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran forværres, herunder med systemiske angreb på kvinder, børn og etniske og religiøse mindretal såsom kristne, bahaiere, kurdere og baluchier;
 
C.  der henviser til, at de iranske myndigheder efter Jina Mahsa Aminis død under varetægtsfængsling har intensiveret bestræbelserne på at undertrykke bevægelsen "Kvinder, liv, frihed";
 
D.  der henviser til, at der ifølge organisationen Iran Human Rights blev henrettet mindst 975 mennesker i Iran i 2024, hvilket er det højeste antal i mere end to årtier; der henviser til, at dette omfatter personer, der blev arresteret som mindreårige, samt europæiske borgere;
 
E.  der henviser til, at regimet i Teheran angriber sine udtalte kritikere ved at iværksætte mord på politikere, journalister og dissidenter i udlandet, herunder i Europa og Nordamerika, såsom mordforsøget på Europa-Parlamentets tidligere næstformand Alejo Vidal-Quadras;
 
F.  der henviser til, at de politiske fanger Behrouz Ehsani og Mehdi Hassani blev arresteret i november 2022 og udsat for tortur og langvarig isolationsfængsling, nægtet deres grundlæggende rettigheder under deres fængsling og dømt til døden på grundlag af anklager om "væbnet oprør mod staten", "fjendskab mod Gud" og "korruption på jorden";
 
G.  der henviser til, at flere menneskerettighedsforkæmpere, herunder Pakhshan Azizi, Wirishe Moradi, Mahvash Sabet og Sharifeh Mohammadi, er udsat for alvorlig forfølgelse i Iran, og at nogle af dem er dømt til døden og andre fængslet;
 
1.  gentager sin stærke modstand mod dødsstraf; opfordrer indtrængende den iranske regering til straks at indføre et moratorium, der fører til afskaffelsen heraf;
 
2.  fordømmer Irans højesterets afgørelse om at stadfæste dødsdommen over Behrouz Ehsani og Mehdi Hassani, som er tilbageholdt under umenneskelige forhold og udsat for uretfærdige retssager;
 
3.  opfordrer til, at de løslades sammen med alle fanger, der i øjeblikket sidder på dødsgangen på grund af politisk aktivisme; minder navnlig om de hastende tilfælde vedrørende Pakhshan Azizi, Wirishe Moradi, Sharifeh Mohammadi og Mahvash Sabet;
 
4.  fordømmer den hidtil usete stigning i antallet af henrettelser og systematiske angreb på menneskerettighedsaktivister og mindretal gennem dødsstraf og forfølgelse, navnlig kristne, bahaiere, kurdere og baluchier; opfordrer til omgående og betingelsesløs løsladelse af personer, der tilbageholdes på grund af deres religion eller tro;
 
5.  kræver omgående løsladelse, hjemsendelse og frafald af alle anklager mod dømte EU-borgere, herunder Cécile Kohler, Jacques Paris og Ahmadreza Djalali; fordømmer Irans brug af gidseldiplomati;
 
6.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gøre afskaffelse af dødsstraf og løsladelse af politiske fanger og EU-borgere til en betingelse for at forbedre forbindelserne med Iran;
 
7.  gentager sin opfordring til Iran om at give FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran og FN's undersøgelsesmission uhindret adgang til landet;
 
8.  gentager sin opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og fortsætte med at identificere og sanktionere iranske embedsmænd, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer det internationale samfund til at reagere kraftigt på de af Teheran iværksatte mordforsøg verden over på kritikere og modstandere af mullahregimet;
 
9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide den tekniske og finansielle bistand til det iranske civilsamfund;
 
10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Islamiske Rådgivende Forsamling og Den Islamiske Republik Irans øverste leder.”
 
Den seneste resolution vedrørende menneskerettighedssituationen i Iran, vedtaget i FN’s Generalforsamling i december 2024, afspejler ligeledes hvordan præstestyret udsætter den iranske befolkning for omfattende, systematisk og grusom undertrykkelse og brud på deres helt grundlæggende menneskerettigheder. [3]
Præstestyrets behandling af befolkningen på umenneskeligste vis er et forhold, der har kendetegnet diktaturets tyranniske adfærd lige siden regimet kom til magten. [4]
 
Irans Revolutionsgarde og andre institutioner tilknyttet den øverste leder Khamenei tvinger sig til en stadig større åbenlys andel af Irans olieindtægter og statslige aktiver. [5] [6] Dette sker mens Iran udgør et af de mest korrupte lande i verden. [7]
 
Præstestyre er gennem fire årtier blevet betegnet som verdens ledende statssponsor af terrorisme, og Irans Revolutionsgarde udgør det helt afgørende redskab for udøvelsen af denne terror. [8]
Irans Revolutionsgarde yder økonomisk og militær støtte til mindst 6 ud af 23 eller ¼ af de organisationer, som EU har klassificeret som terrororganisationer, og muliggør dermed disse terrororganisationers terrorvirksomhed. I henhold til EU’s beskrivelse af kriterierne for klassificering af terrororganisationer, bør Irans Revolutionsgarde således alene på den baggrund skulle sættes på EU’s terrorliste. [9]
EU har endnu ikke kategoriseret Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, til trods for Europa-Parlamentets gentagne opfordring og til trods for at det retlige grundlag foreligger. [10]
Dette synes at være hån mod retfærdighed og de mennesker som er blevet og bliver udsat for præstestyrets forbrydelser.
 
En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, er et tiltag der vil kunne begrænse organisationens kapacitet til at udøve præstestyrets fortsatte terrorvirksomhed i og udenfor Iran.
 
Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.
 
 
poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

January 25, 2025

Henvendelse af 25. januar 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget



Det iranske præstestyres terrorvirksomhed
 
Kære medlem af Udenrigsudvalget,
 
Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]
 
Den 23. januar 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra seks tidligere resolutioner, vedtaget i 2023 og 2024, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer.
Af seneste resolution fremgår blandt andet at Europa-Parlamentet ”henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran er blevet betydeligt forværret med en kraftig stigning i antallet af henrettelser, herunder over 900 personer alene i 2024, hvoraf mange var kvinder, politiske systemkritikere og enkeltpersoner, der havde tilknytning til de protester, der var blevet udløst af mordet på Jina Mahsa Amini”.
Europa-Parlamentet ”fordømmer det iranske regimes uindskrænkede undertrykkelse af menneskerettighederne, navnlig rettet mod kvindelige aktivister; fordømmer på det kraftigste dødsdommene mod Pakhshan Azizi og Wrisha Moradi; kræver, at Iran øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader alle uretmæssigt fængslede menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger, herunder Pakhshan Azizi, Wrisha Moradi og mindst 56 andre politiske fanger, der sidder på dødsgangen”.
Endvidere fremgår det at ”snesevis af uskyldige EU-borgere er blevet vilkårligt tilbageholdt i Iran uden adgang til retfærdig rettergang som led i Irans bredere strategi for gidseldiplomati”. [2]
 
Fra sin sygeorlov har den fængslede iranske menneskerettighedsaktivist og modtager af Nobels fredspris Narges Mohammadi deltaget i et videomøde med Delegationen for kvinders rettigheder i Frankrigs Senat og Nationalforsamling. Her siger hun blandt andet følgende: ”At bekæmpe kønsapartheid er ikke blot en kamp for kvinders frigørelse fra systematisk undertrykkelse; det er et væsentligt skridt i retning af at opnå demokrati, fred og retfærdighed. Man kan ikke undertrykke og slavebinde halvdelen af ​​samfundet, mens man taler om demokrati, frihed og lighed”.
”Det iranske regime hævner sig på kvinder for bevægelsen ’Kvinde, Liv, Frihed’. Pakhshan Azizi og Varisheh Moradi... står nu over for den overhængende trussel om henrettelse. Regimet bruger løkken som et terrorredskab til at nedbryde beslutsomheden hos Irans modige og samvittighedsfulde kvinder”.
”Gør menneskerettighederne til en forudsætning og det centrale fokus for alle forhandlinger. Enhver forhandling, der tilsidesætter grundlæggende menneskerettigheder, kvinders rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, risikerer at opmuntre religiøs autoritarisme og underminere det iranske folks indsats for demokrati, frihed og lighed”. [3] 
 
Dokumentarfilmen ’Nasrin’ fra 2020 giver et indblik i menneskerettighedsaktivisten og advokaten Nasrin Sotoudeh’s arbejde og udfordringer i Iran. I filmen kan man se eksempler på, hvordan den iranske befolkning kæmper for deres helt basale menneskerettigheder, til trods for præstestyrets massive undertrykkelse og terror. [4]
 
I den seneste af de årlige landerapporter om terrorisme udgivet af det amerikanske udenrigsministerium fra 2023 fremgår det, at Iran fortsat er verdens ledende statssponsor af terrorisme. Irans Revolutionsgarde beskrives som Irans primære redskab til at kultivere og støtte terrorisme. [5]
 
I december 2024 kunne Reuters berette at Irans Revolutionsgarde har strammet kontrollen med Irans olieindustri og nu administrerer op til halvdelen af ​​eksporten, som finansierer organisationens egne og dens væbnede allieredes militære kapaciteter i hele Mellemøsten. [6]
 
Mens præstestyret tilsyneladende magter at være verdens førende statssponsor af terrorisme, sker det på bekostning af den generelle iranske befolknings levevilkår. Det kommer for eksempel til udtryk ved udbredt fattigdom og fejlernæring, rationering på brød, skyhøj inflation, mangel på basal medicin, lammende energikrise, ufatteligt antal trafikdræbte, utroligt antal mord på kvinder og forfærdelig luftforurening i storbyerne. [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17]
 
Irans Revolutionsgarde er det helt afgørende redskab til præstestyrets terrorvirksomhed i Iran og resten af verden. En rettelig inkludering af organisationen på EU’s terrorliste, vil kunne inddæmme dens fortsatte udøvelse af terror.
 
Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.
 
 
poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499