February 26, 2023

Henvendelse af 26. februar 2023

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

 

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

 

Følgende henvendelse fremsendes i tillæg til henvendelse af 7. februar 2023, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Som det fremgik af den tidligere henvendelse opfordrer Europa-Parlamentet i en resolution EU-landene til at sætte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, hvilket blandt andet bakkes op af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, folkevalgte i parlamenter i en række EU-lande, herunder blandt andre Holland og Tyskland, samt den Hollandske regering. Opfordringen bakkes desuden op af USA, hvor organisationen står på landets egen terrorliste.

Endvidere har parlamentet i Storbritannien samt senatet i Australien opfordret deres respektive regeringer til at kategorisere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation.

 

Opfordringen til at sætte Irans Revolutionsgarde på terrorliste bakkes ydermere op af en lang række organisationer og personligheder, herunder tidligere dansk Statsminister Anders Fogh Rasmussen, i en fælles erklæring fra Freedom House. [1]

 

I relation til Europa-Parlamentets opfordring udtalte EU’s udenrigspolitiske chef Josep Borrell efterfølgende den 23. januar 2023, at EU ikke kan stemple Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, før EU-retten har afgjort, at den er det, og at EU-domstolen skal udstede en konkret juridisk fordømmelse, før man kan gå videre med sagen. [2] [3]

 

Denne udlægning er imidlertid ikke hel sand. Til din information fremgår det af følgende artikel, hvorfor EU kan og retmæssigt bør inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

 

The EU Can, and Should, Designate the IRGC as a Terrorist Group

 

By Matthew Levitt

The Lawfare Institute

The Washington Institute for Near East Policy

January 30, 2023

 

https://www.lawfareblog.com/eu-can-and-should-designate-irgc-terrorist-group

https://www.washingtoninstitute.org/policy-analysis/eu-can-and-should-designate-irgc-terrorist-group

 

Bedste hilsner,

Poyan Taherloo.

 

 

poyan.taherloo@gmail.com

+45 2720 1499


February 07, 2023

Henvendelse af 7. februar 2023

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget og Det Udenrigspolitiske Nævn

https://www.ft.dk/samling/20222/almdel/URU/bilag/50/index.htm


Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Irans Revolutionsgarde står i spidsen for præstestyrets umenneskelige terrorvirksomhed i Iran og resten af verden.

Den 19. januar 2023 opfordrede et meget stort flertal i Europa-Parlamentet i en resolution EU’s medlemslande til at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. [1] [2]
Denne opfordring bakkes ligeledes op af Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. [3]
Endvidere har folkevalgte i parlamenter i en række EU-lande, herunder blandt andre Holland og Tyskland, også opfordret deres respektive regeringer til det samme. [4] [5]
Den Hollandske regering har udtrykt sin støtte til at sætte Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste. [6]
Opfordringen til at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste bakkes desuden op af USA, hvor organisationen står på landets egen terrorliste. [7]
I Storbritannien har parlamentet vedtaget en resolution, der også opfordrer landets regering til at kategorisere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. [8]
Det Australske Senat har ligeledes opfordret landets regering til at træffe samme foranstaltning vedrørende Irans Revolutionsgarde. [9]

Den iranske befolkning og befolkninger i andre lande hvor Irans Revolutionsgarde udøver præstestyrets terrorvirksomhed udsættes dagligt for grusomme forbrydelser. De fortjener retfærdighed og anerkendelse af deres kamp mod denne terrorisme.

Til din information er her links til dokumentation for et udsnit af den terrorvirksomhed som Irans Revolutionsgarde har stået i spidsen for gennem årtier.

Årlige landerapporter om terrorisme vedrørende Iran udgivet af USA’s Udenrigsministerium 1989-2020

Resolutioner vedrørende menneskerettighedssituationen i Iran vedtaget i FN’s Generalforsamling 1985-2021

Årlige rapporter om menneskerettigheder vedrørende Iran udgivet af Amnesty International 1979-2022

Denne dokumentation efterlader ingen som helst tvivl om, at Irans Revolutionsgarde retmæssigt bør stå på EU’s liste over terrororganisationer, ligesom den står på USA’s terrorliste.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.