Henvendelse af 18. august 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Folketinget og danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Folketinget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Europa-Parlamentet har i ni resolutioner, vedtaget i 2023, 2024 og 2025, gentaget sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2]

I forbindelse med behandling af beslutningsforslag B 175 i Folketinget blev det bekræftet, at alle danske partier i Folketinget er enige om, at den danske regering i EU skal arbejde for, at Irans Revolutionsgarde føjes til EU’s terrorliste, og at der foreligger retlig forudsætning for dette.
Dertil ønsker et flertal i Udenrigsudvalget, at regeringen forstærker sit arbejde for, at dette bliver vedtaget i EU. [3]

En gruppe af danskere der i en årrække har været direkte mål for præstestyrets terrorvirksomhed, er de danske soldater, som har gjort tjeneste i Irak og Afghanistan. Irans Revolutionsgarde har støttet forskellige militser i Irak og Taliban i Afghanistan med blandt andet militær træning og materiel, der har muliggjort angreb på soldater fra NATO-lande, herunder danske soldater. Irans Revolutionsgarde har for eksempel leveret det der kaldes ’explosively formed penetrators’ (EFP) og andre ’improvised explosive devices’ (IED), der har såret og dræbt soldater fra NATO-lande.
I 2019 vurderede USA’s forsvarsministerium, at iranskstøttede militsers terrorangreb i Irak, havde kostet mindst 603 amerikanske soldater livet. [4] [5] [6]

I juli 2025 fordømte Danmark sammen med tretten allierede lande, Iran for at planlægge at dræbe, kidnappe og intimidere personer i Europa og Nordamerika, hvilket de betegner som en krænkelse af landenes suverænitet. Disse lande omfattede USA, Storbritannien, Albanien, Østrig, Belgien, Canada, Tjekkiet, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Spanien og Sverige.
Af en fælles udtalelse fremgår det, at de iranske efterretningstjenester i stigende grad samarbejder med internationale kriminelle organisationer for at ramme journalister, systemkritikere, jødiske borgere og nuværende og tidligere embedsmænd.
Landenes regeringer opfordrede de iranske myndigheder til øjeblikkeligt at stoppe aktiviteterne, og lovede at arbejde sammen for at forhindre yderligere trusler. [7]

I juli 2025 rapporterede den tyske avis Bild, at en dansk statsborger af afghansk oprindelse, der blev anholdt i Danmark for at spionere på vegne af Irans Revolutionsgarde, i hemmelighed var rejst til Iran efter at have indsamlet efterretninger på jødiske steder i Berlin.
Han skulle angiveligt have leveret overvågningsbilleder, videoer og detaljerede oplysninger om potentielle mål i Berlin til en officer i Teheran. Han forlod derefter Iran ved hjælp af forfalskede dokumenter, og undgik dermed indrejse- eller udrejsestempler i sit danske pas.
De overleverede efterretninger omfattede ifølge Bild også information om bagindgange, sikkerhedspatruljer og forslag til steder for placering af brandstiftende anordninger eller sprængstoffer. De tyske myndigheder mener nu, at han planlagde eller faciliterede angreb på jødiske institutioner i Tyskland. [8]

Ifølge udtalelser af Mohsen Mahdian, chefredaktør for den statsejede avis Hamshahri, offentliggjort på den øverste leder Ali Khameneis officielle hjemmeside i august 2025, var Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober resultatet af årelang planlægning fra Irans side.
I forlængelse af en konference i FN i juli 2025, til fordel for en fredelig tostatsløsning i relation til Israel og Palæstina, betegnede Irans Revolutionsgarde en tostatsløsning som værende ’satanisk’. Endvidere blev der givet udtryk for, at vejen frem ikke ligger i politisk kompromis, men i fortsat modstand. Med henvisning til et Hamas-slogan lød det også i erklæringen: ”Vi anerkender ikke Israel - aldrig, aldrig, aldrig”. [9]

I Iran døjer befolkningen i stigende grad med hyppige strøm og vandafbrydelser, der lammer hele samfundet. [10] [11] [12]
En situation der i særdeleshed skyldes dårlig og inkompetent ledelse, og styrets prioritering af profit og egen magtbase fremfor forsyning til befolkningen. [13] [14] [15]
Grundet mangel på strøm har Iran øget den giftige afbrænding af ’mazut’, som er tung brændselsolie af lav kvalitet, til elproduktion. Dette forventes at forurene luftkvaliteten yderligere, men kan muligvis ikke gøre meget for at afhjælpe strømafbrydelserne.
Luftforurening forårsagede anslået 6.000 dødsfald i Teheran sidste år, mens byen kun har registreret seks dage med ren luft siden starten af det nuværende iranske år i marts, ifølge kilder der arbejder med Teherans luftkvalitetskontrol. [16]
Dertil plages Iran af udbredt fattigdom og fejlernæring, hvor blandt andet skyhøj inflation udhuler den almindelige befolknings købekraft til det yderste. [17] [18]

Som det fremgik af henvendelse af 9. juli 2025, er EU ifølge en ekspertvurdering fra juli 2024, politisk og retligt forpligtet til at føje Irans Revolutionsgarde til unionens terrorliste.
Det konkluderes endvidere at en kategorisering af Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation vil have øjeblikkelige, håndgribelige og gavnlige virkninger for borgernes sikkerhed i EU, der ville gå ud over de nuværende sanktionsregimer. [19] [20]

Bedste hilsner,

Poyan Taherloo.

poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 9. juli 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/URU/bilag/262/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Den 19. juni 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra otte tidligere resolutioner, vedtaget i 2023, 2024 og 2025, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2]

Af seneste resolution fremgår det blandt andet, at Europa-Parlamentet:
”5. gentager sin opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og til at udvide EU's sanktioner til at omfatte alle dem, der er ansvarlige for gidseltagningen af EU-borgere, massehenrettelser af medlemmer af oppositionen og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser;”
”7. understreger, at forbindelser mellem EU og Iran skal bygge på håndgribelige fremskridt i retning af demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og løsladelsen af alle politiske fanger;”

Ifølge Amnesty International stod Iran i 2023 for 74 % af alle registrerede henrettelser i verden. Det skete med 853 henrettelser, der udgør en stigning på 48 % fra året før. [3]
I 2024 stod Iran for 64% af alle kendte henrettelser i verden, med mindst 972 henrettede personer ifølge Amnesty International, i hvad organisationen kalder regeringens igangværende kampagne for masseundertrykkelse af dissens. [4]

I juli 2025 vedtog Udenrigsudvalget i det belgiske parlament en resolution, der opfordrer EU til at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU's terrorliste.
Den nuværende belgiske regering, ledet af Bart De Wever, har bekræftet samme holdning i sin koalitionsaftale, hvori det fremgår at, regeringen går ind for optagelse af Irans Revolutionsgarde på EU's liste over terrororganisationer. [5]

I forbindelse med behandling af beslutningsforslag B 175 i Folketinget blev det klart, at et så godt som enstemmigt Folketing ønsker, at Irans Revolutionsgarde kategoriseres som en terrororganisation i EU. Samtlige partier der udtalte sig i Folketinget er enige om, at den danske regering i EU skal arbejde for, at Irans Revolutionsgarde føjes til EU’s terrorliste, og at der foreligger retligt grundlag for dette.
Dertil ønsker et flertal i Udenrigsudvalget, at regeringen forstærker bestræbelserne på at dette bliver vedtaget i EU. [6]

I Danmark er retfærdighed således sket fyldest for alle de mennesker, der i de seneste 45 år har været ofre for præstestyrets terrorvirksomhed i og udenfor Iran.

Ifølge en ekspertvurdering, af The Hague Initiative for International Cooperation fra juli 2024, er EU politisk og retligt forpligtet til at føje Irans Revolutionsgarde til unionens terrorliste.
Det konkluderes endvidere at en kategorisering af Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation vil have øjeblikkelige, håndgribelige og gavnlige virkninger for borgernes sikkerhed i EU, der ville gå ud over de nuværende sanktionsregimer.

“CONCLUSIONS CONCERNING THE IRGC

34. In light of the foregoing, we conclude that the conditions for inclusion of the IRGC on the EU terror list are satisfied. The Council is both politically and legally obliged to place the IRGC on the EU terror list.

35. For the reasons set out above, in light of the abundance of evidence that it is involved in terrorist acts, there is in our view a legal obligation on the Council to place the IRGC on the list.

36. A decision not to place the IRGC on the list would in fact be a political decision that not only infringes the legal obligation of the EU Member States to take all necessary action to prevent and suppress terror acts, it would conflict with the political obligation to respect the democratic will of the people of the European Union as expressed by the recent resolution of the EU Parliament calling on the Council to place the IRGC on the EU terror list.

37. Contrary to what some argue, the designation of the IRGC as a terrorist organization would have immediate, tangible and beneficial effects for the security of citizens in the EU common area, exceeding the current sanctions regimes. The designation of the IRGC itself would mean a new, strong warning or in practice a higher level of alertness about the ongoing terrorist risk posed by this organization, prompting various mechanisms to enhance exchange of information and judicial cooperation among EU members.

38. Here, Eurojust plays a crucial role as a hub for exchanging information and coordinating investigations and prosecutions. When a terrorist organization is designated, Eurojust ensures that the relevant information about the organization, its connections and activities is promptly shared among national authorities, potentially through the formation of Joint Investigation Teams (JITs) with prosecutors and investigators from different EU countries, aiming to dismantle the designated organization’s networks across the common area as early as possible.

39. Likewise, for Europol, which functions as a kind of centralized EU law enforcement agency, the IRGC’s designation would enhance its operational capabilities to exchange classified and intelligence-based information among member states in a concerted effort to foil new terrorist attacks and plots by the designated entity on EU soil. Of course, the designation would also facilitate the freezing of funds and restrictions of transfers for the designated entity. Latest developments in the Middle East, including the IRGC’s financial and material support provided to Hamas in the years leading to the October 7th attack on Israel, reveal that the ongoing terrorist threat posed by the IRGC has become a pressing EU-wide security concern.

40. EU listing also triggers obligations on Member States under international law to take legislative and executive measures to prevent the IRGC from carrying out terrorist acts.

41. Finally, our report addresses the question how a proposal to list the IRGC should be initiated. Common Position 931 and the COMET WP provide that either the High Representative for Foreign Affairs and Security Policy or Member States are entitled to initiate a proposal for placing a person, group or entity on the list. However, the High Representative, who, on the delegated authority of Member States, is vested to run these matters, is in a better position to initiate the proposal, particularly when the IRGC designation may be based on decisions by competent authorities from third countries and coordination with them will be required. In fact, in our view, the High Representative has a duty to initiate the proposal for placing the IRGC on the list, reflecting the fact that the Common Position 931 was adopted to ensure that the Member States fulfil their obligations under UNSC Resolution 1373/2001 and customary international law on counterterrorism.” [7]

På baggrund af ovenstående må det således forventes, at den danske regering som led i Danmarks formandskab for EU, vil arbejde for inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 13. april 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/URU/bilag/184/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed
 
Kære medlem af Udenrigsudvalget,
 
Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]
 
Den 3. april 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra syv tidligere resolutioner, vedtaget i 2023, 2024 og 2025, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2]
 
Af seneste resolution fremgår blandt andet følgende:
 
”A.  der henviser til, at Iran har det højeste antal dødsdomme pr. indbygger i verden; der henviser til, at de iranske myndigheder siden oprøret fra bevægelsen "Kvinde, Liv, Frihed" i 2022 har indledt en bølge af henrettelser, blandt andet mod systemkritikere, kvinder, journalister og mindretal;
 
B.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran forværres, herunder med systemiske angreb på kvinder, børn og etniske og religiøse mindretal såsom kristne, bahaiere, kurdere og baluchier;
 
C.  der henviser til, at de iranske myndigheder efter Jina Mahsa Aminis død under varetægtsfængsling har intensiveret bestræbelserne på at undertrykke bevægelsen "Kvinder, liv, frihed";
 
D.  der henviser til, at der ifølge organisationen Iran Human Rights blev henrettet mindst 975 mennesker i Iran i 2024, hvilket er det højeste antal i mere end to årtier; der henviser til, at dette omfatter personer, der blev arresteret som mindreårige, samt europæiske borgere;
 
E.  der henviser til, at regimet i Teheran angriber sine udtalte kritikere ved at iværksætte mord på politikere, journalister og dissidenter i udlandet, herunder i Europa og Nordamerika, såsom mordforsøget på Europa-Parlamentets tidligere næstformand Alejo Vidal-Quadras;
 
F.  der henviser til, at de politiske fanger Behrouz Ehsani og Mehdi Hassani blev arresteret i november 2022 og udsat for tortur og langvarig isolationsfængsling, nægtet deres grundlæggende rettigheder under deres fængsling og dømt til døden på grundlag af anklager om "væbnet oprør mod staten", "fjendskab mod Gud" og "korruption på jorden";
 
G.  der henviser til, at flere menneskerettighedsforkæmpere, herunder Pakhshan Azizi, Wirishe Moradi, Mahvash Sabet og Sharifeh Mohammadi, er udsat for alvorlig forfølgelse i Iran, og at nogle af dem er dømt til døden og andre fængslet;
 
1.  gentager sin stærke modstand mod dødsstraf; opfordrer indtrængende den iranske regering til straks at indføre et moratorium, der fører til afskaffelsen heraf;
 
2.  fordømmer Irans højesterets afgørelse om at stadfæste dødsdommen over Behrouz Ehsani og Mehdi Hassani, som er tilbageholdt under umenneskelige forhold og udsat for uretfærdige retssager;
 
3.  opfordrer til, at de løslades sammen med alle fanger, der i øjeblikket sidder på dødsgangen på grund af politisk aktivisme; minder navnlig om de hastende tilfælde vedrørende Pakhshan Azizi, Wirishe Moradi, Sharifeh Mohammadi og Mahvash Sabet;
 
4.  fordømmer den hidtil usete stigning i antallet af henrettelser og systematiske angreb på menneskerettighedsaktivister og mindretal gennem dødsstraf og forfølgelse, navnlig kristne, bahaiere, kurdere og baluchier; opfordrer til omgående og betingelsesløs løsladelse af personer, der tilbageholdes på grund af deres religion eller tro;
 
5.  kræver omgående løsladelse, hjemsendelse og frafald af alle anklager mod dømte EU-borgere, herunder Cécile Kohler, Jacques Paris og Ahmadreza Djalali; fordømmer Irans brug af gidseldiplomati;
 
6.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at gøre afskaffelse af dødsstraf og løsladelse af politiske fanger og EU-borgere til en betingelse for at forbedre forbindelserne med Iran;
 
7.  gentager sin opfordring til Iran om at give FN's særlige rapportør om menneskerettighedssituationen i Iran og FN's undersøgelsesmission uhindret adgang til landet;
 
8.  gentager sin opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og fortsætte med at identificere og sanktionere iranske embedsmænd, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer det internationale samfund til at reagere kraftigt på de af Teheran iværksatte mordforsøg verden over på kritikere og modstandere af mullahregimet;
 
9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvide den tekniske og finansielle bistand til det iranske civilsamfund;
 
10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Den Islamiske Rådgivende Forsamling og Den Islamiske Republik Irans øverste leder.”
 
Den seneste resolution vedrørende menneskerettighedssituationen i Iran, vedtaget i FN’s Generalforsamling i december 2024, afspejler ligeledes hvordan præstestyret udsætter den iranske befolkning for omfattende, systematisk og grusom undertrykkelse og brud på deres helt grundlæggende menneskerettigheder. [3]
Præstestyrets behandling af befolkningen på umenneskeligste vis er et forhold, der har kendetegnet diktaturets tyranniske adfærd lige siden regimet kom til magten. [4]
 
Irans Revolutionsgarde og andre institutioner tilknyttet den øverste leder Khamenei tvinger sig til en stadig større åbenlys andel af Irans olieindtægter og statslige aktiver. [5] [6] Dette sker mens Iran udgør et af de mest korrupte lande i verden. [7]
 
Præstestyre er gennem fire årtier blevet betegnet som verdens ledende statssponsor af terrorisme, og Irans Revolutionsgarde udgør det helt afgørende redskab for udøvelsen af denne terror. [8]
Irans Revolutionsgarde yder økonomisk og militær støtte til mindst 6 ud af 23 eller ¼ af de organisationer, som EU har klassificeret som terrororganisationer, og muliggør dermed disse terrororganisationers terrorvirksomhed. I henhold til EU’s beskrivelse af kriterierne for klassificering af terrororganisationer, bør Irans Revolutionsgarde således alene på den baggrund skulle sættes på EU’s terrorliste. [9]
EU har endnu ikke kategoriseret Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, til trods for Europa-Parlamentets gentagne opfordring og til trods for at det retlige grundlag foreligger. [10]
Dette synes at være hån mod retfærdighed og de mennesker som er blevet og bliver udsat for præstestyrets forbrydelser.
 
En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, er et tiltag der vil kunne begrænse organisationens kapacitet til at udøve præstestyrets fortsatte terrorvirksomhed i og udenfor Iran.
 
Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.
 
 
poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 25. januar 2025

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/URU/bilag/112/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed
 
Kære medlem af Udenrigsudvalget,
 
Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]
 
Den 23. januar 2025 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra seks tidligere resolutioner, vedtaget i 2023 og 2024, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer.
Af seneste resolution fremgår blandt andet at Europa-Parlamentet ”henviser til, at menneskerettighedssituationen i Iran er blevet betydeligt forværret med en kraftig stigning i antallet af henrettelser, herunder over 900 personer alene i 2024, hvoraf mange var kvinder, politiske systemkritikere og enkeltpersoner, der havde tilknytning til de protester, der var blevet udløst af mordet på Jina Mahsa Amini”.
Europa-Parlamentet ”fordømmer det iranske regimes uindskrænkede undertrykkelse af menneskerettighederne, navnlig rettet mod kvindelige aktivister; fordømmer på det kraftigste dødsdommene mod Pakhshan Azizi og Wrisha Moradi; kræver, at Iran øjeblikkeligt og betingelsesløst løslader alle uretmæssigt fængslede menneskerettighedsforkæmpere og politiske fanger, herunder Pakhshan Azizi, Wrisha Moradi og mindst 56 andre politiske fanger, der sidder på dødsgangen”.
Endvidere fremgår det at ”snesevis af uskyldige EU-borgere er blevet vilkårligt tilbageholdt i Iran uden adgang til retfærdig rettergang som led i Irans bredere strategi for gidseldiplomati”. [2]
 
Fra sin sygeorlov har den fængslede iranske menneskerettighedsaktivist og modtager af Nobels fredspris Narges Mohammadi deltaget i et videomøde med Delegationen for kvinders rettigheder i Frankrigs Senat og Nationalforsamling. Her siger hun blandt andet følgende: ”At bekæmpe kønsapartheid er ikke blot en kamp for kvinders frigørelse fra systematisk undertrykkelse; det er et væsentligt skridt i retning af at opnå demokrati, fred og retfærdighed. Man kan ikke undertrykke og slavebinde halvdelen af ​​samfundet, mens man taler om demokrati, frihed og lighed”.
”Det iranske regime hævner sig på kvinder for bevægelsen ’Kvinde, Liv, Frihed’. Pakhshan Azizi og Varisheh Moradi... står nu over for den overhængende trussel om henrettelse. Regimet bruger løkken som et terrorredskab til at nedbryde beslutsomheden hos Irans modige og samvittighedsfulde kvinder”.
”Gør menneskerettighederne til en forudsætning og det centrale fokus for alle forhandlinger. Enhver forhandling, der tilsidesætter grundlæggende menneskerettigheder, kvinders rettigheder og borgerlige frihedsrettigheder, risikerer at opmuntre religiøs autoritarisme og underminere det iranske folks indsats for demokrati, frihed og lighed”. [3] 
 
Dokumentarfilmen ’Nasrin’ fra 2020 giver et indblik i menneskerettighedsaktivisten og advokaten Nasrin Sotoudeh’s arbejde og udfordringer i Iran. I filmen kan man se eksempler på, hvordan den iranske befolkning kæmper for deres helt basale menneskerettigheder, til trods for præstestyrets massive undertrykkelse og terror. [4]
 
I den seneste af de årlige landerapporter om terrorisme udgivet af det amerikanske udenrigsministerium fra 2023 fremgår det, at Iran fortsat er verdens ledende statssponsor af terrorisme. Irans Revolutionsgarde beskrives som Irans primære redskab til at kultivere og støtte terrorisme. [5]
 
I december 2024 kunne Reuters berette at Irans Revolutionsgarde har strammet kontrollen med Irans olieindustri og nu administrerer op til halvdelen af ​​eksporten, som finansierer organisationens egne og dens væbnede allieredes militære kapaciteter i hele Mellemøsten. [6]
 
Mens præstestyret tilsyneladende magter at være verdens førende statssponsor af terrorisme, sker det på bekostning af den generelle iranske befolknings levevilkår. Det kommer for eksempel til udtryk ved udbredt fattigdom og fejlernæring, rationering på brød, skyhøj inflation, mangel på basal medicin, lammende energikrise, ufatteligt antal trafikdræbte, utroligt antal mord på kvinder og forfærdelig luftforurening i storbyerne. [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15] [16] [17]
 
Irans Revolutionsgarde er det helt afgørende redskab til præstestyrets terrorvirksomhed i Iran og resten af verden. En rettelig inkludering af organisationen på EU’s terrorliste, vil kunne inddæmme dens fortsatte udøvelse af terror.
 
Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.
 
 
poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 7. december 2024

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/URU/bilag/66/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Den 28. november 2024 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra fem tidligere resolutioner, af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, samt af 8. februar og 25. april 2024, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer.
Af seneste resolution fremgår at Europa-Parlamentet ”gentager sin opfordring til Rådet om at udpege Den Islamiske Revolutionsgarde som en terrororganisation og bemærker, at den regionale appeldomstol i Düsseldorfs afgørelse om synagogeangrebet i Bochum i 2022 nu giver det nødvendige retsgrundlag herfor.”
Endvidere fremgår det at Europa-Parlamentet ”henviser til, at den iranske regering indførte obligatorisk brug af slør i 1983; der henviser til, at loven om beskyttelse af familien gennem fremme af hijab og sædelighed blev godkendt af Vogternes Råd i september 2024, og at den yderligere vil styrke regeringens undertrykkelse af kvinder; der henviser til, at kvinder, der optræder offentligt uden hovedtørklæde, ofte chikaneres, fængsles, tortureres og endda dræbes.” [2] [3] [4] [5] [6] [7]

I april 2024 udtrykte den danske regering, at den ønsker Irans Revolutionsgarde opført på EU's terrorliste. [8] [9] Denne opfordring til at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation i EU, er siden blevet bakket op af de danske regeringspartier Vestre og Moderaterne. [10] [11] [12]

I november 2024 udsendte G7 og EU en fælles erklæring, hvor de fordømte Irans militære handlinger i Mellemøsten, atomaktiviteter og våbenoverførsler til Rusland og houthi-bevægelse i Yemen.
Her fremgår det blandt andet at houthi-bevægelsens angreb på den civile skibstrafik i Det Røde Hav udgør en grov krænkelse af international lov. De har dræbt uskyldige søfarende, fortsætter med at bringe besætningernes liv og sikkerhed i fare og har udsat økosystemerne i området og kyststaterne for alvorlige miljørisici. I erklæringen opfordres Iran også til øjeblikkeligt at indstille al støtte til Ruslands aggression mod Ukraine, og således standse levering af ballistiske missiler, droner og relateret teknologi. [13]

Den 1. november 2024 udtrykte Anders Kronborg fra Socialdemokratiet, formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, at det er åbenlyst at Imam Ali Moskeen med forbindelse til diktaturet i Iran må lukke. Følgende er hans indlæg i Berlingske Tidende:
“Berlingske har for nylig afdækket, at imamen i Imam Ali Moske, Sayed Mohammed Mehdi Khademi, bor i et hus, som den iranske ambassade ejer, og det har han gjort, lige siden ambassaden købte huset i 2007. Imamen underskrev endda skødet i forbindelse med ambassadens køb af huset.
Imam Ali Moskeen har derudover tråde til en moské af samme navn i Hamburg, som blev lukket af tyske myndigheder i juli, fordi den blev afsløret i at have forbindelse til terrororganisationen Hizbollah og udøve propagandavirksomhed for Iran.
I Danmark har vi religionsfrihed. Vores samfund bygger på frihed og respekt for den enkelte borgers ret til at dyrke deres religion, som de ønsker, så længe man i den forbindelse ikke forbryder sig imod sædeligheden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden kommer altså med et ansvar. Når religiøse foreninger og institutioner modarbejder vores samfund og vores lands interesser, må vi som folkevalgte repræsentanter være klar til at træffe de nødvendige beslutninger.
Vi står over for en næsten umulig opgave med at integrere de mange personer med MENAPT-oprindelse, der endnu ikke er blevet en del af vores fællesskab på trods af, at de enten er født her eller har opholdt sig i Danmark i flere årtier. Hvis religiøse foreninger aktivt modarbejder denne integrationsindsats, bør de naturligvis lukke i en fart.
Fremmede magter må aldrig have frit spil til at infiltrere det danske samfund, radikalisere vores borgere og drive propagandavirksomhed under dække af at være en religiøs forening.
I Socialdemokratiet vil vi ikke tolerere, at fremmede magter og fanatikere underminerer vores land. Det her handler ikke om at fratage nogen deres grundlovssikrede ret til at praktisere deres tro. Det handler derimod om at sikre, at moskeer i Danmark og foreningerne bag disse opfører sig i overensstemmelse med dansk lovgivning. Det evner Imam Ali Moskeen tilsyneladende ikke. Derfor bør den lide samme skæbne som Jagtvej 69.” [14]

Til trods for at Irans Revolutionsgarde i årtier har udført åbenlys og omfattende terrorvirksomhed for præstestyret i Iran, som verdens førende statssponsor af terrorisme [15] [16], samt senest Europa-Parlamentets 6 resolutioner der opfordrer til at føje organisationen til EU’s terrorliste [17], er dette endnu ikke sket.
I det omfang dette skyldes en fortsat europæisk eftergivenhedspolitik overfor præstestyret i Iran, kan det konstateres at denne politik i årtier kun har resulteret i, at præstestyrets terrorhandlinger og forbrydelser er blevet stadigt mere grove og vidtstrakte. [18]
Det er Irans Revolutionsgarde, der fører an i præstestyrets terrorvirksomhed i Iran og resten af verden. En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, vil kunne begrænse organisationens kapacitet til at udøve præstestyrets fortsatte terrorvirksomhed.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.

poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 20. oktober 2024

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/URU/bilag/14/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Europa-Parlamentet har i fem resolutioner, af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, samt af 8. februar og 25. april 2024, gentaget sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2] [3] [4] [5] [6]

Vedrørende EU’s klassificering af terrororganisationer har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i marts 2023 besvaret følgende i en orientering til Europaudvalget: ”For at blive sanktionslistet på EU’s terrorsanktionsregime skal der foreligge en afgørelse om, at den pågældende har været involveret i terrorhandlinger. Sådanne afgørelser kan ifølge EU-Domstolens praksis være fra myndigheder i både EU-lande og tredjelande, herunder eksempelvis Det Forenede Kongerige. Afgørelserne skal dog leve op til en række kriterier, bl.a. om overholdelse af retten til forsvar og effektiv domstolsbeskyttelse, og at forholdet skal være af nyere tidsmæssig karakter. Det vil derfor altid bero på en konkret vurdering, om en afgørelse fra et tredjeland kan danne grundlag for en listning under EU’s terrorsanktionsregime.” [7]

I april 2024 udtrykte den danske regering, at den ønsker Irans Revolutionsgarde opført på EU's terrorliste. [8] [9] I juni 2024 blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i Canada. [10] I USA blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i april 2019. [11]

I oktober 2024 kunne det svenske politi og en anden informeret kilde berette, at Iran havde hyret kriminelle til at udføre væbnede angreb på Israels ambassader i Stockholm og København. [12] 

Efterfølgende udtrykte den svenske statsminister Ulf Kristersson, at Irans Revolutionsgarde bør føjes til EU’s liste over terrororganisationer. [13] [14] Denne opfordring til at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation i EU, blev siden bakket op af de danske regeringspartier Vestre og Moderaterne. [15] [16] [17]

Præstestyrets brug af kriminelle til at undertrykke modstandere af diktaturet i udlandet, er en tendens der i de seneste år er kommet yderligere frem i lyset. Denne praksis sker særligt for at kunne nægte forbindelse til disse forbrydelser, i tilfælde af at de bliver opklaret. [18]

I slutningen af ​​juni 2024 blev det kendt at Tyskland og andre EU-lande ønsker at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation, på grundlag af en tysk domstolsafgørelse. Den tyske retskendelse fra tidligere på året er fra en domstol i Düsseldorf, og fastslår at et angreb i 2022 på en synagoge i byen Bochum blev sporet til de iranske statsmyndigheder.
En højtstående embedsmand i EU sagde i oktober 2024, at EU's juridiske tjenester har afgjort, at dommen fra Düsseldorf udgør tilstrækkeligt grundlag for en potentiel klassificering af Irans Revolutionsgarde, og at beslutningen om dette nu er politisk. [19]

Frem til midten af september 2024 havde Rusland, ifølge det ukrainske udenrigsministerium, anvendt over 8000 iranske droner i krigen mod Ukraine. [20] I september 2024 blev det endvidere bekræftet, at Iran leverer ballistiske missiler til Ruslands ulovlige krig i Ukraine. [21]

En rettelig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste burde, som Europa-Parlamentet også har påpeget, for længst have været sket. En sådan klassificering vil betyde, at Irans Revolutionsgarde bliver underlagt de dertilhørende restriktive foranstaltninger, hvilket vil kunne inddæmme organisationens fortsatte terrorvirksomhed.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 31. juli 2024

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/URU/bilag/231/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Europa-Parlamentet har i fem resolutioner, af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, samt af 8. februar og 25. april 2024, gentaget sin opfordring til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. [2] [3] [4] [5] [6]

I april 2024 udtrykte den danske regering, at den ønsker Irans Revolutionsgarde opført på EU's terrorliste.
I den forbindelse udtaler den danske udenrigsminister, at der først skal falde en dom fra en europæisk domstol, før Irans Revolutionsgarde kan komme på terrorlisten. [7] [8] Dermed gentager udenrigsministeren samme påstand som EU’s udenrigspolitiske chef Josep Borrell udtalte i januar 2023. [9] [10] Denne udlægning er dog i bedste fald ikke hel sand, og ifølge eksperter direkte usand og misvisende. [11] [12] [13] [14] [15]
Enhedslisten udtrykker at partiet ikke er enig i en inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, hvilket står i kontrast til udtalelser fra partiets tidligere medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen, som har argumenteret for det modsatte. Han udtrykker det således at ”Regimet i Teheran og deres håndlangere i IRGC (Irans Revolutionsgarde) terroriserer ikke mindst deres egen befolkning - det er på tide vi kalder dem for, hvad de er: terrorister.” [16] [17]

I juli 2024 blev det kendt at EU har accepteret en anmodning fra Tyskland om at overveje en udpegning af Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. Ifølge den tyske avis Süddeutsche Zeitung har EU’s udenrigstjenestes juridiske afdeling officielt påbegyndt processen med en eventuel udpegning. [18]

I juni 2024 blev Irans Revolutionsgarde klassificeret som en terrororganisation i Canada. [19]

USA har betegnet Iran som en statssponsor af terrorisme siden 1984. I de årlige rapporter om terrorisme, udgivet af USA’s udenrigsministerium, er Iran fra 1989-2022, til stadighed med få undtagelser, blevet betegnet eksplicit som verdens ledende statssponser af terrorisme. I april 2019 klassificerede USA Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. [20]

I juli 2024 besluttede Tysklands indenrigsministerium, at forbyde den iranskstyrede forening Islamic Center Hamburg (IZH) og dens underorganisationer. Udover det Hamborg-baserede IZH, som omfatter en af ​​de ældste moskeer i Tyskland, blev dets undergrupper i Frankfurt, München og Berlin også forbudt. Som følge heraf vil fire shiitiske moskeer blive lukket.
”I dag har vi forbudt Islamisches Zentrum Hamburg, som promoverer en islamistisk-ekstremistisk, totalitær ideologi i Tyskland,” sagde indenrigsminister Nancy Faeser.
”Denne islamistiske ideologi er imod menneskelig værdighed, kvinders rettigheder, et uafhængigt retsvæsen og vores demokratiske regering.”
Ministeriet sagde, at IZH optrådte som en direkte repræsentant for Irans øverste leder og forsøgte at skabe en islamisk revolution i Tyskland, der ville skabe teokratisk styre. [21]

En tendens der senest er kommet yderligere frem i lyset er, at præstestyret gør brug af kriminelle bander til at undertrykke modstandere af diktaturet i udlandet. Det sker særligt for at kunne nægte forbindelse til disse forbrydelser i tilfælde af at de bliver opklaret. [22]

I juli 2024 var der præsidentvalg i Iran, hvor blandt andre mange fængslede politiske fanger havde opfordret til en boykot af valget. [23] [24]
Valget der ifølge myndighederne havde en valgdeltagelse på 40 % i første runde, som er det laveste i præstestyrets historie, resulterede i at Masoud Pezeshkian blev ny præsident. [25]
Irans nyvalgte præsident har bekræftet ​​sin absolutte troskab over for den øverste leder Ali Khamenei og kalder ham det ”ledelys”, som den nye iranske administration vil følge. Ifølge Pezeshkian er det hans ansvar at bevæge sig af den vej, som den øverste leder har skitseret. [26]
Efter revolutionen var Pezeshkian en del af en lille islamistisk gruppe i byen Tabriz, der blandt andet håndhævede obligatorisk hovedtørklæde for kvinder, endda før dette var blevet lovpligtigt. Denne håndhævelse foregik ved brug af vold og terror, idet islamisterne brugte pistoler og knive til at undertrykke modstandere, hvilket også kostede menneskeliv. [27]

I Iran fortsætter myndighederne med at undertrykke fredelige aktivister, der blandt andet bliver idømt lange fængselsdomme, truet med voldtægt, nægtet adgang til medicinsk behandling eller dømt til døden. [28] [29] [30] [31]

Ifølge Amnesty International stod Iran i 2023 for 74 % af alle registrerede henrettelser i verden. Det skete med 853 henrettelser, der udgør en stigning på 48 % fra året før. [32]

Det er Irans Revolutionsgarde der udgør spydspids i præstestyrets terrorvirksomhed i Iran og resten af verden. En retmæssig inkludering af organisationen på EU’s terrorliste vil kunne begrænse dens kapacitet til at udføre præstestyrets terrorvirksomhed. Desuden vil det være retfærdighed sket fyldest for de mennesker i Iran [33], og desuden særligt i Irak [34], Syrien [35], Yemen [36], Libanon [37] og Afghanistan [38], der har betalt og dagligt betaler prisen for præstestyrets terrorvirksomhed.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 28. april 2024

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/URU/bilag/170/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Den 25. april 2024 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra fire tidligere resolutioner af 8. februar 2024 samt 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, til Rådet for Den Europæiske Union, om at føje Irans Revolutionsgarde til EU’s liste over terrororganisationer. Europa-Parlamentet understreger i den forbindelse ”at denne afgørelse for længst burde have været truffet”. [2] [3] [4] [5] [6]

Følgende er uddrag fra Europa-Parlamentets resolution af 25. april 2024.

”L. der henviser til, at Iran har ydet væsentlig militær bistand, herunder opført en dronefabrik i Rusland og leveret flere tusinde droner (ubemandede luftfartøjer), artilleriammunition og jord-til-jord ballistiske missiler, til Rusland for at støtte det i dets angrebskrig mod Ukraine; der henviser til, at disse våben er blevet anvendt vilkårligt mod Ukraines befolkning og civile infrastruktur; der henviser til, at Det Europæiske Råd den 20. juli 2023 fastlagde en ny ramme for restriktive foranstaltninger rettet mod Irans militære bistand til Rusland;
M. der henviser til, at menneskerettighedsforkæmpere, fredelige demonstranter, journalister, kunstnere, LGBTIQ-samfundet, fagforeningsfolk og sportsstjerner har lidt under Irans brutale undertrykkelse såvel inden for som uden for landets grænser; herunder i EU, navnlig modstandere af det iranske regime, f.eks. den tidligere næstformand for Europa-Parlamentet Alejo Vidal-Quadras, der blev skudt, formodentlig af IRGC [Irans Revolutionsgarde]; der henviser til, at tusindvis af politiske fanger i øjeblikket sidder fængslet under forfærdelige forhold, mange på dødsgangen; der henviser til, at Iran er blandt de lande i verden, der hyppigst benytter dødsstraf, idet landet lod mindst 853 mennesker henrette i 2023 ifølge Amnesty International; der henviser til, at etniske, religiøse og seksuelle mindretal i Iran fortsat udsættes for voldelig undertrykkelse;
N. der henviser til, at spørgsmålet om kønsapartheid i Iran er blevet rejst af FN's særlige rapportører; der henviser til, at der siden september 2022 og drabet på Jina Mahsa Amini har fundet historiske demonstrationer for kvinders rettigheder sted i Iran; der henviser til, at Sakharovprisen for tankefrihed 2023 blev tildelt Jina Mahsa Amini og den iranske bevægelse "Kvinde, Liv, Frihed"; der henviser til, at det iranske regime har svaret igen med endnu skrappere retlige rammer med yderligere restriktioner for kvinders påklædning og øget adskillelse af kønnene;
O. der henviser til, at USA i april 2019 udpegede IRGC som en udenlandsk terrororganisation; der henviser til, at Europa-Parlamentet siden begyndelsen af 2023 har anmodet om, at IRGC føjes til EU's terrorliste; der henviser til, at IRGC har været involveret i planlægningen og/eller udførelsen af snesevis af operationer, drab og terrorangreb på EU's område i de seneste 30 år, herunder "Mykonos-attentatet" i Berlin i 1992, busbombeattentatet og drabet på fem israelske og en bulgarsk statsborger i Bulgarien i 2012, mordet på iranske systemkritikere i Nederlandene i 2015 og 2017, det planlagte bombeangreb mod iranske systemkritikere i Paris i 2018, det planlagte drab på tre iranske systemkritikere i Danmark i 2018 og forsøget på at nedbrænde en synagoge i Bochum i Tyskland i 2022; der henviser til, at flere af EU's udenrigsministre anmodede om sanktioner mod IRGC på mødet i Rådet for Udenrigsanliggender den 16. april 2024;
P. der henviser til, at skønsvis omkring 24 uskyldige EU-borgere er blevet vilkårligt tilbageholdt som led i Irans gidseldiplomati med henblik på politiske indrømmelser; der henviser til, at Iran har bortført systemkritikere uden for sit eget territorium for at fængsle eller henrette dem i Iran;
Q. der henviser til, at Iran som reaktion på de sanktioner, som EU har pålagt Iran, har truffet gengældelsesforanstaltninger over for medlemmer af Europa-Parlamentet; der henviser til, at Parlamentet i november 2022 som reaktion herpå besluttede, at dets delegationer og udvalg ikke længere ville gå i dialog med de iranske myndigheder;”
”5. gentager sin mangeårige opfordring til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen (NF/HR) om at føje IRGC til EU's liste over terrororganisationer og understreger, at denne afgørelse for længst burde have været truffet; fremhæver, at IRGC har stået bag snesevis af drab og drabsforsøg på europæisk jord i de seneste få år;
6. fremhæver de tætte forbindelser mellem Iran/IRGC, dets stedfortrædere såsom houthierne, irakiske og syriske militser og organisationer på EU's terrorliste, navnlig Hamas og Hizbollahs militære arm; opfordrer Rådet og den højtstående repræsentant til at tilføje Hizbollah i sin helhed til EU's liste over terrororganisationer; fordømmer Irans eksport af droner og ammunition til støtte for Ruslands angrebskrig mod Ukraine;
7. er stærkt bekymret over den spirende optrapning i regionen og den destabiliserende rolle, som iranske regime og dets netværk af voldelige ikkestatslige aktører spiller i Mellemøsten; er foruroliget over den alvorlige risiko for en voksende regional optrapning; fordømmer alle statslige og ikkestatslige aktørers handlinger, der fremprovokerer eller bidrager til en intensiveret eskalerende cyklus; opfordrer indtrængende alle parter til at nedtrappe og afstå fra trusler eller magtanvendelse i overensstemmelse med deres internationale forpligtelser, navnlig i henhold til artikel 2, stk. 4, i FN-pagten, og til at udvise størst mulig tilbageholdenhed; opfordrer indtrængende alle aktører til fuldt ud at respektere og opretholde folkeretten og den humanitære folkeret til enhver tid;”

I april 2024 dømte en domstol i Argentina, Iran og dets stedfortræder Hizbollah ansvarlige for bombeangrebene i Buenos Aires mod den Israelske ambassade i 1992 og Argentine Israelite Mutual Association (AMIA) Jewish center i 1994. Iran blev i dommen betegnet som en ”terrorstat” og bombeangrebene, som var de mest dødbringende i Argentinas historie, blev betegnet som ”forbrydelse mod menneskeheden”.
Dommer Mahiques sagde også, at både angrebene på den israelske ambassade og AMIA-bombningen var orkestreret som en del af en ”politisk og strategisk” dagsorden af ​​Iran. ”Hovedårsagen var den [argentinske] regerings ensidige beslutning om at annullere tre kontrakter om levering af nukleart materiale og teknologi, som var aftalt med Iran”, sagde han om årsagen bag bombeattentaterne.
Blandt de iranske embedsmænd, der ifølge dommen anses som ansvarlige for beslutningen, planlægningen og udførelsen af​​ AMIA-bombningen, er daværende ansvarlig for Quds-styrken i Irans Revolutionsgarde Ahmad Vahidi, som er ​​Irans nuværende indenrigsminister. Den argentinske regering har på den baggrund anmodet Interpol om at udsende en ”rød alarm” for anholdelsen af Ahmad Vahidi. [7]

En stævning indgivet i december 2023 bad de schweiziske myndigheder om at arrestere Irans præsident Ebrahim Raisi, for hans rolle i massakre på politiske fanger i Iran i 1988, hvis han rejste til Genève for at deltage i et FN-arrangement. [8]
Ifølge Amnesty International bør Ebrahim Raisi efterforskes for forbrydelser mod menneskeheden, mord, tvungen forsvinden og tortur. I 2018 dokumenterede organisationen, hvordan Ebrahim Raisi havde været medlem af 'dødskommissionen', som tvangsmæssigt forsvandt og udenretsligt henrettede tusindvis af politiske dissidenter i hemmelighed i 1988. Omstændighederne omkring ofrenes skæbne og stedet for deres lig er indtil i dag systematisk skjult af de iranske myndigheder, hvilket ifølge organisationen svarer til igangværende forbrydelser mod menneskeheden. [9] [10] [11] [12]

I marts 2024 konkluderede en undersøgelseskommission i FN, at det iranske præstestyre gjorde sig skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, ved styrets brutale undertrykkelse af de omfattende demonstrationer i 2022.
Ifølge den uafhængige internationale undersøgelseskommission, har den voldelige undertrykkelse af fredelige protester og omfattende institutionel diskrimination mod kvinder og piger ført til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder mange der svarer til forbrydelser mod menneskeheden.
Irans Revolutionsgarde er en af de organisationer, som ifølge kommissionen stod i spidsen for undertrykkelsen af protesterne mod præstestyret i Iran. [13]

Ifølge en rapport af Human Rights Watch fra april 2024, udgør de iranske myndigheders systematiske forfølgelse af personer tilhørende det religiøse mindretal Bahaierne, en forbrydelse mod menneskeheden. [14]

Fra 1979 til 2024 har det iranske præstestyres diktatur eksisteret i 45 år. Det har været 45 år med Iran under tyranni, karakteriseret ved undertrykkelse og terror. Dette kommer tydeligt til udtryk i resolutioner vedrørende menneskerettighedssituationen i Iran vedtaget i FN’s Generalforsamling 1985-2023, årlige rapporter om menneskerettigheder vedrørende Iran udgivet af Amnesty International 1979-2024, samt årlige landerapporter om terrorisme vedrørende Iran udgivet af USA’s Udenrigsministerium 1989-2022. [15]

Det er Irans Revolutionsgarde der står i spidsen for præstestyrets terrorvirksomhed i Iran og resten af verden, som også omfatter diverse forbrydelser mod menneskeheden. En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, er et tiltag der vil kunne inddæmme organisationens fortsatte terrorvirksomhed.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 2. april 2024

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/URU/bilag/142/index.htm

Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

I marts 2024 konkluderede en undersøgelseskommission i FN, at det iranske præstestyre gjorde sig skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, ved styrets brutale undertrykkelse af de omfattende demonstrationer i 2022.
Ifølge den uafhængige internationale undersøgelseskommission, har den voldelige undertrykkelse af fredelige protester og omfattende institutionel diskrimination mod kvinder og piger ført til alvorlige menneskerettighedskrænkelser, herunder mange der svarer til forbrydelser mod menneskeheden.
Af kommissionens rapport fremgår det, at krænkelser og forbrydelser i henhold til international lov begået som led i undertrykkelse af protesterne, omfatter udenretslige og ulovlige drab og mord, unødvendig og uforholdsmæssig magtanvendelse, vilkårlig frihedsberøvelse, tortur, voldtægt, tvangsforsvindinger og kønsbasseret forfølgelse.
Ifølge kommissionen er der ​​beviser for traumer på Mahsa Aminis krop, påført hende mens hun var i moralpolitiets varetægt. Baseret på beviser og et mønster af voldsanvendelse i moralpolitiets håndhævelse af den obligatoriske tilsløring for kvinder, er kommissionen overbevist om, at Mahsa Amini blev udsat for fysisk vold, der førte til hendes død.
Ifølge rapporten spillede sikkerhedsstyrkerne på socialt og kulturelt stigma forbundet med seksuel og kønsbaseret vold for at sprede frygt og ydmyge og straffe kvinder, mænd og børn.
Vedrørende voldtægt af tilbageholdte, understreger kommissionen at sikkerhedsstyrkerne har udført disse handlinger på systematisk vis.
Kommissionens rapport dokumenterer forskellige tilfælde af voldtægt og andre former for seksuel og kønsbaseret vold, herunder gruppevoldtægt, voldtægt med genstande, elektrisk stød på kønsorganerne, tvungen afklædning og upassende berøring af kvinder og piger.
Kommissionen fandt at iranske sikkerhedsstyrker brugte haglgeværer, automatgeværer og maskinpistoler mod demonstranter i situationer, hvor der ikke var nogen overhængende trussel om død eller alvorlig personskade for dem, og derved begik ulovlige og udenretslige drab.
Kommissionen fandt også et mønster af demonstranter, der blev skudt med vilje i øjet.
Ifølge iranske læger resulterede dette i, at mindst 580 mennesker mistede synet på et øje eller begge øjne alene i Teheran og regionen Kurdistan.
De omfattende protester i 2022 medførte at mere end 500 mennesker blev dræbt af de iranske sikkerhedsstyrker, og at over 20.000 mennesker blev ulovligt tilbageholdt. Efterfølgende har præstestyret indtil videre henrettet mindst ni unge demonstranter.
Irans Revolutionsgarde er en af de organisationer, som ifølge kommissionen stod i spidsen for undertrykkelsen af protesterne mod præstestyret i Iran. [2] [3] [4]

Irans Revolutionsgarde giver politisk, økonomisk og militær støtte til 6 ud af 23 organisationer, som EU har klassificeret som terrororganisationer. Dermed støtter Irans Revolutionsgarde ¼ af de terrororganisationer, som er opført på EU’s terrorliste. Gennem sin støtte muliggør Irans Revolutionsgarde dermed disse terrororganisationers terrorvirksomhed.
I henhold til EU’s beskrivelse af kriterierne for klassificering af terrororganisationer, bør Irans Revolutionsgarde således alene på den baggrund skulle sættes på EU’s terrorliste.
Endvidere bidrager Irans Revolutionsgarde aktivt til den umenneskelige undertrykkelse af befolkningen i Syrien og til Ruslands grusomme ulovlige krig i Ukraine. [5]
Dertil yder Irans Revolutionsgarde politisk, økonomisk og militær støtte til Houthi-bevægelsen i Yemen, der fortsætter uprovokerede terrorangreb mod den civile skibstrafik i Det Røde Hav. [6]

Den 8. februar 2024 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra tre tidligere resolutioner af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, til Rådet for Den Europæiske Union, om at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. Det fremgår af resolutionen at Europa-Parlamentet i den forbindelse ”gentager sin urokkelige opfordring til Rådet”. [7] [8] [9] [10]

Eftersom præstestyret er et fundamentalistisk religiøst diktatur, uden nogen som helst form for legitimitet i den generelle befolkning, udgør udøvelse af terror en grundlæggende forudsætning for styrets eksistens. Terror har således altid været et helt afgørende virkemiddel for præstestyrets overlevelse i Iran og indflydelse i resten af verden.
Årtiers europæisk eftergivenhedspolitik overfor præstestyret har kun resulteret i, at styrets terrorvirksomhed og forbrydelser er blevet stadigt mere omfattende og brutale.
EU beskriver selv bekæmpelse af terror som en topprioritet. I det lys synes det helt uforståeligt at Irans Revolutionsgarde endnu ikke er blevet klassificeret som en terrororganisation, så organisationens terrorvirksomhed kan bekæmpes gennem de dertilhørende restriktive foranstaltninger.
En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste vil være et vigtigt tiltag for EU’s bestræbelser på at bekæmpe og forebygge terror, og samtidig udtrykke en konsekvens ved EU’s fordømmelse af præstestyrets fortsatte terrorvirksomhed.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.

poyan.taherloo@gmail.com
+45 2720 1499

Henvendelse af 11. februar 2024

Fremsendt til blandt andre medlemmerne af Udenrigsudvalget, Det Udenrigspolitiske Nævn og Europaudvalget

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/URU/bilag/122/index.htm


Det iranske præstestyres terrorvirksomhed

Kære medlem af Udenrigsudvalget,

Følgende henvendelse er i forlængelse af en række tidligere henvendelser, vedrørende nødvendigheden af at inkludere Irans Revolutionsgarde på EU’s liste over terrororganisationer. [1]

Den 8. februar 2024 gentog Europa-Parlamentet i en resolution sin opfordring fra tre tidligere resolutioner af 19. januar, 16. marts og 23. november 2023, til Rådet for Den Europæiske Union, om at klassificere Irans Revolutionsgarde som en terrororganisation. Det fremgår af resolutionen at Europa-Parlamentet i den forbindelse ”gentager sin urokkelige opfordring til Rådet”.
Endvidere fordømmer Europa-Parlamentet blandt andet Irans henrettelser og brutale undertrykkelse af fredelige demonstranter, gidseldiplomati samt de forfærdelige fængselsforhold, den udbredte brug af tortur, herunder seksuel vold, og den manglende adgang til lægebehandling og advokatbistand. [2] [3] [4] [5]

Ifølge en rapport af Amnesty International fra december 2023, har medlemmer af de iranske sikkerhedsstyrker gjort brug af voldtægt og andre former for seksuel vold mod demonstranter, da præstestyret i 2022 slog ned på regeringskritiske demonstrationer. ”Vores research blotlægger, hvordan efterretningsagenter i Iran brugte voldtægt og andre former for seksuel vold til at torturere, straffe og forvolde demonstranter, heriblandt børn ned til 12 år, varig fysisk og psykologisk skade”, lyder det fra generalsekretær i Amnesty International, Agnès Callamard. [6] [7] [8]

I Yemen [9] fortsætter Houthi-bevægelsen, der er støttet af Iran, med uprovokerede angreb mod den civile skibstrafik i Det Røde Hav, som blandt andet sker med droner og missiler. Disse angreb er blevet fordømt af FN’s Sikkerhedsråd og EU, og har desuden fået USA til at klassificere Houthi-bevægelsen som en terrororganisation. [10] [11] [12] [13]
Det iranske præstestyre har åbent udtrykt sin støtte til Houthi-bevægelsens angreb mod skibstrafik i Det Røde Hav, samt sin modstand mod den koalition med Danmark iblandt, der er dannet for at sikre den maritim sikkerhed i området. [14] [15]

I december 2023 protesterede det tyske udenrigsministerium til de iranske myndigheder, efter at en domstolsafgørelse fandt præstestyret involveret i et forsøg på at angribe en synagoge i Tyskland året forinden. Det skete i forbindelse med, at en tysk-iransk mand blev dømt for brandstiftelse og for at have accepteret at begå brandstiftelse. Domstolen fandt at ”Planen for angrebet stammer fra en iransk statsinstitution”. [16]
I februar 2024 kom det frem at Sverige har udvist et iransk par med formodet tilknytning til Irans Revolutionsgarde, på grund af mistanke om at de planlagde terror i form af drab på jøder. De blev arresteret i april 2021 og udvist fra Sverige i 2022.
Præstestyret er desuden blevet anklaget for at stå bag en række terrorplaner mod israelske og jødiske mål i udlandet, herunder i Brasilien, Aserbajdsjan, Cypern og Grækenland sidste år. [17]
I januar 2024 indførte USA og Storbritannien sanktioner mod et netværk tilknyttet Irans Revolutionsgarde, for deres involvering i attentatplaner rettet mod dissidenter og herunder journalister fra nyhedsstationen Iran International. Sanktioner blev desuden pålagt medlemmer af organiserede kriminelle bander, der samarbejder med regimet, ”som søger at eksportere undertrykkelse, chikane og tvang mod journalister og menneskerettighedsforkæmpere”, fremgår det af en udtalelse fra den britiske regering. [18] [19]

Det er Irans Revolutionsgarde, der står i spidsen for præstestyrets helt åbenlyse og til stadighed mere omfattende terrorvirksomhed i Iran og resten af verden. En retmæssig inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste, er et tiltag der vil kunne begrænse organisationens kapacitet til at begå og facilitere yderligere terror. Det vil i den forbindelse være nærliggende for Europaudvalget at tilkendegive en anmodning til den danske regering om, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets gentagne opfordring, at arbejde for inkludering af Irans Revolutionsgarde på EU’s terrorliste.

Bedste hilsner,
Poyan Taherloo.


poyan.taherloo@gmail.com

+45 2720 1499